Drømmer du om at hjælpe mennesker med psykiske udfordringer? Er du god til at kommunikere, analysere og lytte? Så kan psykologiens verden måske være din fremtid. For at forstå, hvordan man bliver psykolog, er det vigtigt at kende til de nødvendige uddannelsesveje og krav. Lad os dykke ned i, hvordan du kan blive psykolog, og hvad det indebærer, herunder hvilke studier og erfaringer der kræves for at opnå denne spændende og givende karriere.

En psykologs hovedopgave er at gennem samtaler med klienter identificere og diagnosticere psykiske lidelser og hjælpe klienten på vejen mod helbredelse.

Hvad indebærer arbejdet som psykolog?

Som psykolog udfører du følgende vigtige opgaver:

• Lytter til klienten og skaber en tryg atmosfære.
• Kommunikerer for at afdække kernen i klientens udfordringer.
• Analyserer klientens tanker og følelsesliv.
• Stiller en præcis diagnose for klientens lidelse.
• Udformer en skræddersyet plan for klientens helbredelse.
• Deltager aktivt i helbredelsesprocessen ved hjælp af terapeutiske metoder og eventuelt medicin.

Hvordan bliver du psykolog?

At kalde sig selv psykolog er en beskyttet titel, der kræver en specifik uddannelse. Her er trinene til at blive en kvalificeret psykolog:

• Start med at have en gymnasial uddannelse.
• Dernæst skal du blive optaget på psykologistudiet ved et universitet i København, Aarhus, Aalborg eller Odense.
• Uddannelsen strækker sig over 5 år, inklusive tre år på bachelor niveau og to år som kandidat.
• Efter endt uddannelse kan du kalde dig “cand. psych.” og bruge titlen “Psykolog”.
• For at kunne tilbyde dine tjenester inden for den offentlige sygesikring skal du have yderligere to års praktisk erfaring som psykolog, hvilket kræver statslig autorisation.

Hvem kan kalde sig en ægte psykolog?

Det er vigtigt at bemærke, at betegnelsen “psykolog” kun gælder for personer med den relevante uddannelse som “cand. psych.” For at få klarhed over, hvordan man bliver psykolog, skal man forstå de specifikke uddannelseskrav og -processer. Andre med lignende faglige baggrunde, såsom sportspsykologer, sprogpsykologer eller kandidater med en “cand. pæd.” (kandidat i pædagogisk psykologi) samt terapeuter i forskellige psykologiske områder som samtaleterapeuter og parterapeuter, kan have værdifulde kompetencer, men de kan ikke bruge titlen “psykolog” uden den nødvendige uddannelse og akkreditering.

Læs også: Hvordan bliver man socialpædagog?